Klub

Klubben på første

HU's fantastiske klub ligger på toppen af HU. Det er også her hjertet banker, hvor folk mødes, og hvor der et væld af aktiviteter.

Hvem kan komme i klubben

Alle der er tilmeldt et fag eller et kursus på HU, og som går i 7. eller 8. klasse, kan komme i klubben mandag til torsdag.

Åbningstider

Klubben er åben mandag, tirsdag, onsdag og torsdag aften kl. 19.00-21.45. Derudover er der åbent på udvalgte fredage samt i weekenden - alt efter hvilket arrangement der tilbydes. Klubben på HU åbner mandag den 24. september - når indskrivningen er overstået, og undervisningen starter.

HU-ID-kort

Når du bliver tilmeldt på HU, får du med det samme et HU-ID-KORT. Dette kort skal du altid have med, når du kommer- Dels skal du bruge det for at komme ind på skolen og i klubben, og dels skal det bruges, når du er i kontakt med kontoret, skal book ting i klubben eller tilmelde dig til ture eller lignende.

Masser af aktiviteter

Klubben på HU kan rigtig meget - og der er altid gang i nogle aktiviteter. Du kan f.eks. spille bordfodbold, playstation, computer eller et af de mange spil. Eller du kan deltage i en konkurrence, være med i en quiz, være med til at lave dagens smoothie eller så meget andet. Man SKAL selvfølgelig ikke lave noget, når man er i klubben. Det er også stedet, hvor mange af byens unge mødes og hygger sig med de voksne og hinanden.

En bar-café

Klubbens bar er åben hver aften. Her kan du altid komme og få stillet den værste sult og tørst med nogle af de mange tilbud, der sælges til rimelige penge.Én af årets nyheder er ugens gæste-bartender. Her kan du få gennemført dine vildeste idéer om hvad der skal sælges, bages, brases, laves og serveres. Henvend dig ved disken - og du kan høre emget mere.

Månedsprogram og kalender

Der er en programsat aktivitet HVER aften i klubben. Det kan f.eks. være en lille turnering eller konkurrence. Eller der er underholdning, show eller konkurrencer på scenen. Du kan se aktiviteterne på HU-månedsprogrammet, der kan hentes i klubben eller ses her på siden.